Workshop for direktionen

Wicked problems i en wicked verden

Workshoppen henvender sig til jer som ledelsesgruppe eller direktion, som ønsker en forståelse af wicked problems sat i kontekst af den verden, der omgiver jer.

Workshoppen lægger ud med et perspektiverende oplæg, der tager udgangspunkt i jeres verden. Her belyser vi jeres konkrete wicked problems i rammen af relevante overordnede tendenser, nye krav og regulering, geo- og sikkerhedspolitiske omstændigheder, forretningsmæssige disruptions og potentielle trusler og muligheder, som verden byder på.

Vi giver jer ligeledes en indføring i, hvad wicked problems er, hvilken løsningstilgang disse kræver, og hvilke handlingsrum I står med.

Herefter faciliterer vi en hands-on arbejdssession, hvor I får muligheder for at drøfte de mest presserende wicked problems, I står over for og diskutere, hvordan I kan tage livtag med dem.

Det I får (ikke udtømmende):

  • En tour de force i verden omkring jeres organisation med de seneste (for jer relevante) geopolitiske bevægelser, disruptions, trends mm. samt vurdering af konsekvenser for jeres organisation

  • En kortere teoretisk indføring i wicked problems, herunder definition, karakteristika og en model for at definere, hvornår et problem er wicked, og hvornår det “blot” er komplekst eller kompliceret

  • En forståelse for hvorfor det kræver en særlig løsningstilgang og introduktion til typer af løsningskomplekser (økosystemer, nye værdikæder, konsortier, co-creation platforme mm.)

  • Et nyt perspektiv på jeres wicked problems herunder mulige løsninger og strategier for at tilgå det med en alternativ tilgang

  • En kort introduktion til en evidensbaseret værktøjskasse til at tackle wicked problems

  • En fælles forståelse i direktionen om wicked problems

Workshoppen varer 4 timer og kan integreres i strategiseminar, 12-12 eller anden off-site aktivitet.

Pris 50.000,- plus moms som dækker to indledende møder (fysisk/online), forberedelse af oplæg, læsestof og materialer samt opfølgning. Prisen er ekskl. transport.